Mindeord til en af klubbens tidligere formænd.
Ved formand Henrik Christensen:
MINDEORD ved formand Henrik Christensen:
Det er med stor sorg, at jeg har modtaget besked om Vagn Nielsens alt for tidlige død i en alder af kun 68 år. Vagn var formand for Boldklubben HELLAS fra 1995 til 1999. Han har også været et kendt ansigt i Hellas' Venner, hvor han var en af de store drivkræfter til vores bankospil i vinterperioden. Personligt har jeg kendt Vagn siden omkring 1990, hvor vores børn startede sammen som miniputter i HELLAS, og jeg husker tydeligt Vagns store engagement for at skabe gode og trygge rammer for vores børn og holdet. Vagn efterlader sig to børn: Jesper og Christian samt to børnebørn.
Æret være hans minde.